IF Centrum

§1

Foreningens navn er Idrætsforeningen Centrum

Den er en sammenslutning af Lindbjerg ungdoms- og idrætsforening , Grønfeldt gymnastikforening og Krusbjerg ungdoms- og idrætsforening.

Hjemsted: Varde Kommune

§2

Det er foreningens formål, at fremme det frie folkelige ungdomsarbejde. Dette søges nået gennem folkelige og kristelig oplysning, idræt og andet kulturelt arbejde.

§3

Foreningen er medlem af DGI Sydvest, samt JBU og JHF, såfremt klubben har engagementer der kræver dette.

§4

Enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål, kan optages som medlem af foreningen.

§5

Stk. 1

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Foreningsåret går fra 1/1 til 31/12.

Generalforsamlingen afholdes årligt inden udgangen af  2. kvartal.

Stk. 2

Indkaldelse til generalforsamling med offentliggørelse af dagsorden skal ske med den for foreningen sædvanlige fremgangsmåde for bekendelse, senest 5 dage før afholdelsen.

Stk. 3

Dagsorden skal indeholde flg. punkter:

1.     beretning ved formanden

2.     beretning ved udvalget

3.     revideret regnskab forelægges til godkendelse

4.     arbejdsplan for det kommende år

5.     valg af bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlem, revisorer og suppleanter

6.     eventuelt

Stk. 4

Generalforsamlingen vælger

 

 5 medlemmer direkte til bestyrelsen:             3 pers i ulige år

1 suppleant.i ulige år

2 pers. i lige år

 

Bestyrelsen består af de 5 direkte valgte, samt 1 medlem af  håndboldudvalget.

Stk. 5

Udvalg og bestyrelse konstituerer sig selv.

Stk. 6

Følgende har stemmeret:

·       alle medlemmer over 16 år

·       forældre til aktive børn under 16 år

·       alle der har et præmiespil

 

Stk. 7

Valgbar til bestyrelsen er alle med stemmeret. Mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal være over 21 år.

 

 

Stk. 8

Generalforsamlingen vælger 2 regnskabskyndige revisorer, samt 1 suppleant i lige år.

Stk. 9

Samtlige valg gælder i 2 år.

Stk. 10

Generalforsamlingen er beslutningsdygtige med det mødte antal stemmer.

Stk. 11

Alle valg og afgørelser skal være skriftlige. I afstemning til valg, absolut flertal, ellers simpelt flertal.

Stk. 12

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen.

Stk. 13

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes i løbet af 1 måned, såfremt bestyrelsens flertal eller ¼ af foreningens stemmeberettigede stiller skriftligt krav derom. Motiveret dagsorden skal forelægges formanden. Indkaldelse på samme måde som ordinær generalforsamling (§ 5, stk. 2.)

Stk. 14

For at lovændringerne kan behandles på generalforsamlingen, skal de forelægges sammen med dagsordenen.

Lovændringer kan foretages efter vedtagelse på generalforsamlingen med over 1/2 af givne stemmer.

§6

Stk. 1

Bestyrelsesmøde skal afholdes, når formanden eller et flertal af bestyrelsen ønsker det.

Stk. 2

Bestyrelsen leder foreningens daglige arbejde, og har den endelige afgørelse i alle foreningens anliggender.

Stk. 3

Formanden eller næstformanden leder møderne. Ved afstemning benyttes almindelige flertalsafgørelser. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle dens 5 medlemmer er til stede.

Stk. 4

Bestyrelsen kan udelukke medlemmer af foreningen, såfremt der findes vægtige grunde.

Udelukkelsen skal forelægges på følgende generalforsamling.

§7

Stk. 1

Bestyrelsen har ansvaret for, at der føres et omhyggeligt og overskueligt regnskab.

Stk.2

Kassebeholdningen skal indestå på konto i et pengeinstitut. Kontoen skal lyde på foreningens navn.

Stk. 3

Regnskabet skal revideres senest 5 dage før generalforsamlingen afholdes.

Stk. 4

I daglige anliggender tegnes foreningen af formanden og næstformanden. Ved én af disses forfald, tegnes foreningen af formanden eller næstformanden, og det øvrige bestyrelsesmedlem.

Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom, tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse.

§8

Stk.1

For at foreningen kan opløses, kræves at et forslag om opløsning vedtages med over halvdelen af stemmerne på hinanden følgende generalforsamling med mindst 3 og højest 6 ugers mellemrum.

 

Stk. 2

Ved opløsning, skal foreningens overskud gå til almennyttige formål i foreningens område. De opløsende generalforsamlinger bestemmer, hvilke formål.

Stk. 3

Disse love er vedtaget på generalforsamlingen den 25. januar 1994.

Vedtægtsændring af §7 stk. 4 på ekstraordinær generalforsamling den 4. oktober 2005.

Vedtægtsændringer af §1, § 3, § 5, stk. 1, 4, og 6, samt § 6 stk. 3, på generalforsamlingen den 5. februar 2010.

Vedtægtsændringer af §5 stk. 1, 4, 6, 7 og 14, §6 stk. 3 og §7 stk. 4 på ekstraordinær generalforsamling 5. marts 2013.

Vedtægtsændringer af §5 stk 3,4  på generalforsamlingen 28. februar 2014.

Vedtægtsændringer af §3, §5 stk 1,4 på generalforsamlingen 22. marts 2023